Nyt flere gange om ugen!

Fredag er fast udgivelsesdag for de fleste nye titler.
Vi får nyt ind af døren flere gange om ugen.

Vi bestiller gerne hjem til dig!

Slip for fragtpriser, bukkede hjørner ved levering og besvær med returnering.

Vores gavekort gælder i 20 år!

Køb et gavekort i butikken og giv musikglæden videre til en du holder af!

Simon, Emil & Peter

Mød dem i Sound

Kom og tal med Simon, Emil eller Peter og få hjælp til at få opfyldt dine cd- og vinyldrømme.

Simon er særligt glad for elektronisk musik i den lidt tunge ende. Hans yndlingsplade er i øjeblikket Bohren & der Club of Gore, “Sunset Mission”.
Emil elsker rock og i øjeblikket dyrker han The War Of Drugs, “A Deeper Understanding” fra 2017
Peter er vild med soul/funk og jazz og lytter i øjeblikket til Kamasi Washington, “Harmony of Difference”

Hver især ved de en hel masse om rigtig meget andet end det de selv hører, så spørg løs, hvis du kunne tænke dig at få anbefalet noget nyt.

Historien og tankerne bag Sound

Etableret i 2017

Sound åbnede med et brag af en åbningsfest den 28. april 2017. Bag Sound står holdet fra Accord, som har erfaringer med handel med musik siden 1940. Sound kommer med en frisk vibe, som følger med nutidens bevægelser, samtidig med at hylde de største kunstnere igennem tiden. Selvom butikken er lille, rummer den alle genrer og en hel masse sub-genrer. Butikken fokuserer primært på ny vinyl og har desuden et udvalg af de nyeste udgivelser på CD, musik-DVD/Blu-ray og udvalgt god hi-fi.

Drømmen om Sound

Der er noget helt specielt ved at komme hjem med en spritny 180 g tung vinylplade. Plade-entusiaster lever for lyden, lækkerheden i formatet, kunsten på coveret, special editions og spændende kreative påfund fra kunstnerne, som tilsammen giver musikken en ekstra dimension.

I en tid der bevæger sig med hastige skridt, har det stor betydning at tage sig tid til fordybelse og finde rødderne i sig selv. Musik kan minde os om de vigtigste tidspunkter i vores liv. Musik kan løfte os i de hårde tider og gøre vores gode oplevelser endnu bedre. Musik er følelser i flydende form og lyd er bølger, der sætter luften omkring os i bevægelse.

“Kærlighed til musik ligger i rillerne på en LP” – det er med den følelse, at vi har åbnet en pladebutik i Fiolstræde 26, med navnet Sound.

Vi glæder os rigtig meget til at tage imod dig!

De kærligste hilsner
Lea, Uffe, Brian, Sofie & Simon