Category

Ny release

Category

Westcoast-legenden Snoop Doggs 00’er mesterværk er endelig blevet genudgivet. Med landeplager som “Drop It Like It’s Hot” og “Lets Get Blown”, kunne man undre sig over hvorfor det skulle tage så lang tid.

Bag størstedelen af produktionerne står den grammy vindende producer duo The Neptunes, der har produceret for navne som Gwen Stefani, Daft Punk, Kanye West, Jay-Z og Justin Timberlake.

Snoop har udgivet over 20 plader gennem årene, men “R&G” står stadig som et klart højdepunkt.

Release 15. november 2019.

 

 

I år har The Beatles pladen “Abbey Road” 50 års fødselsdag. De er dog ikke de eneste englændere der har noget at fejre. Det er nemlig også 50 år siden at, Bowie udgav sit andet studiealbum “Space Oddity”.

Pladen har fået et lækkert nyt 2019 remix og udgives i begrænset oplag. “Space Oddity” er en god opsummering af alt hvad Bowie havde været op til, og en forsmag på hvad der skulle komme. Så indeholder pladen selvfølgelig også det ikoniske titeltrack, der er blevet en sand Bowie-klassiker.

Release 15. november 2019.

 

 

I 1993 udgav den legendariske forfatter Dan Turèll CD’en “Pas På Pengene”, hvor musiker og komponist Halfdan E satte musik til Dans oplæsning. Det viste sig, at blive et smukt venskab, der skulle række ud over livets rammer. Efter Dan Turèlls død har Halfdan nemlig forsat med, at udgive deres samarbejder.

“Telefon til Afdøde” udkommer d. 8. november og er deres sidste værk sammen. Albummet blev til efter DanTurèll kom til Halfdan E i en drøm. I tårnhøj skikkelse fortalte han Halfdan, at det var på tide, at de lavede deres sidste plade færdig. Med Dans ægtefælles velsignelse på plads, gav Halfdan sig i sving. Som de forrige værker, trækker “Telefon til Afdøde” på et bredt udvalg af tekster fra Dan Turèlls forfatterskab.

Release 8. november 2019.

Siden EP’en “Skabt til at Være Ung” fra 2017, har Hjalmer spillet landet tyndt og charmeret sig ind hos danskerne.
Det er for alvor på “Midt I en Drøm eller Noget Der Ligner”, at Hjalmer træder ud af sin far Kim Larsens skygge.

Debutalbummet byder på velskrevede tekster og en optimistisk tilgang til melodier, i en tid hvor melankolien har sat sig tungt på musiklandskabet.

Blandt albummets 12 numre, finder man fængende hits som “Dig og Mig” og “Istedgade (Uhh)”.

Release 8. november 2019.

 

 

 

“Tiden Flyver” er navnet på Carl Emil Petersens nye single. Det må man sige den gør. Der er allerede gået 8 år siden københavner-musikeren brød igennem som frontmand for bandet Ulige Numre. Siden har Carl Emil Petersen lagt sig side om side med Peter Sommer og Søren Huss, som en af Danmarks allerbedste sangskrivere. Et talent der også sikrede ham en plads rundt om bordet i seneste sæson af Toppen af Poppen.

Nu er han tilbage med sit andet soloalbum “Amager Forbrænding” der lander på både CD og vinyl d. 1. november.

Release 1. november 2019.

 

 

Med det smukke dobbeltalbum “Ghosteen”, sætter Nick Cave & The Bad Seeds punktum på en trilogi, som blev indledt med “Push the Sky Away” og “Skeleton Tree”. I løbet af disse albums, har Nick Cave bevæget sig væk fra klassiske rock elementer og mod elektroniske lydlandskaber. På “Ghosteen” er landskaberne foldet helt ud, hvilket giver masser af plads til de personlige og poetiske tekster, der for det mest kredser om sorg.

“Ghosteen” byder samtidig på nogle af Nick Caves smukkeste og mest hjerteskærende vokaler. På åbningsnummeret “Spinning Song” får vi blandt andet falsetsang, hvilket meget sjældent høres fra Cave.

dobbeltalbummets første del består af 8 sange og anden del af 2 længere numre adskilt af en spoken word-sektion. Nick Cave har selv beskrevet første del som albummets børn og anden del som albummets forældre.

Albummet udkommer på vinyl og cd d. 8. november. Det udkom allerede digitalt d. 4. oktober.

Anmelderne har Nick Cave-vanen tro været svært begejstrede:

Politiken                  ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Soundvenue         ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
GAFFA                      ⭐⭐⭐⭐⭐
Jyllands-posten  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Release 8. november 2019.

 

2019 har været et dejligt år for Beatles-fans. Det er ikke kun på grund af den lækre jubilæums-genudgivelse af
“Abbey Road”. 

D. 22. november udkommer en super flot og limiteret Beatles Single-boks, indeholdende 46 tracks fordelt på 23 stk. 7″ vinyl-singler.

Boksen er en samling af nogle af de allerstørste og vigtigste sange fra The Beatles. Blandt andet “Love Me Do”, “She Loves You”, “Ticket to Ride”, “Day Tripper”, “Strawberry Fields Forever”, “Penny Lane”, “Hey Jude” og “Let It Be”.

Alle singlerne er genskabt i originale sleeves, fra forskellige steder som USA og Japan. Yderligere følger en 40 siders bog fyldt med billeder og tekst af Beatles-historikeren Kevin Howlett.

 

Release 22. november 2019.

 

På trods af Van Morrison for længst har rundet 70’erne, er der ikke meget der tyder på det. D. 25. oktober udgiver han nemlig sit sjette album på bare fire år. De seneste par år har han haft fingrene nede i musikhistoriens kagekrukke og fortolket gamle soul-klassikere og glemte sange. Som han også ved, så mætter de søde sager kun kortvarigt.
Med “Three Chords & The Truth” serverer Van Morrison endelig middagen, i form af spritny materiale.

Sultne fans kan med fordel se frem til den super lækre sølv vinyl!

Release 25. oktober 2019.

 

 

Allerede som 15-årig udgav den danske hitmager Alex Vargas sit debutalbum. Siden er det blevet til et internationalt gennembrud og en udsolgt koncert i Royal Arena.

I maj 2019 udgav Alex Vargas “superEGO”. Den første af 3 EP’er der går i dybden med egoet. Kun 3 uger efter kom opfølgeren “EGOtrip”. D. 18. oktober afrunder han trilogien med “EGOmaniac” og samler hele molevitten i en vinyl-udgivelse, med den meget passende titel “EGO”.

Alex Vargas har beskrevet projektet som en mulighed for, at udvikle sin sangskrivning og samtidig udforske forskellige facetter af sig selv.

Release 18. oktober 2019.

 

 

i 2018 blev Gorillaz-klassikeren “Demon Days” langt om længe genoptrykt på vinyl. Skulle man have fat i et eksemplar førhen, måtte man ihvertfald punge ud med 2000-3000 kr.

Som om vi ikke blev forkælede nok med 2018-genudgivelsen, så kommer pladen nu i en Picture Disc version.

Hver af de fire bandmedlemmer, er præsenteret på disken.

Lyt til Murdocs fantastiske basgang på megahittet “Feel Good Inc”., mens hans ansigt spinder rundt, og dans rundt til “DARE” med Noodle printet på vinylen.

Release 04. oktober 2019.