Tag

ambient

Browsing

Med det smukke dobbeltalbum “Ghosteen”, sætter Nick Cave & The Bad Seeds punktum på en trilogi, som blev indledt med “Push the Sky Away” og “Skeleton Tree”. I løbet af disse albums, har Nick Cave bevæget sig væk fra klassiske rock elementer og mod elektroniske lydlandskaber. På “Ghosteen” er landskaberne foldet helt ud, hvilket giver masser af plads til de personlige og poetiske tekster, der for det mest kredser om sorg.

“Ghosteen” byder samtidig på nogle af Nick Caves smukkeste og mest hjerteskærende vokaler. På åbningsnummeret “Spinning Song” får vi blandt andet falsetsang, hvilket meget sjældent høres fra Cave.

dobbeltalbummets første del består af 8 sange og anden del af 2 længere numre adskilt af en spoken word-sektion. Nick Cave har selv beskrevet første del som albummets børn og anden del som albummets forældre.

Albummet udkommer på vinyl og cd d. 8. november. Det udkom allerede digitalt d. 4. oktober.

Anmelderne har Nick Cave-vanen tro været svært begejstrede:

Politiken                  ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Soundvenue         ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
GAFFA                      ⭐⭐⭐⭐⭐
Jyllands-posten  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Release 8. november 2019.