Tag

dansk

Browsing

D. 27. marts lander debutalbummet fra det elektroniske poporkester Jung. Trioen der fandt sammen for kun 1 år siden, er blevet sammenlignet med alt fra Minds of 99 til TV-2. Med en beskeden spilletid på 32 minutter fordelt over 10 numre er “Blitz” et skarpskåret pop-album, der blinker fra det ene uimodståelige hit til det andet. Albummet tager lytteren med på det unge bands pilgrimsrejse gennem tyverne, og de eksistensielle kriser der fører med. “Blitz” udkommer som CD i digipack og i begrænset oplag som lækker ”coke-bottle clear” vinyl med en bonus 7’er, der indeholder to eksklusive live-tracks fra bandets udsolgte koncert på Hotel Cecil.

Release 27. marts 2020. 

 

 

I starten af 2020 sprang rapperen Benjamin Hav fra Benal ud som soloartist. Han udgav hele to albums, der blev udgivet med kun én uges mellemrum. Nu udkommer både “Spice Up Your Life” og “Dit Syge Dyr” på vinyl. Selvom musikken denne gang er i Benjamins eget navn, disker han stadig op med den kontante levering og legesyge tilgang til sproget, som han er kendt for. Produktionerne er stadig i høj grad elektroniske, men der er nogle enkelte afstikkere. Lyt bl.a. til det country-klingende titelnummer på “Spice Up Your Life”.

Albummet udkommer også i en meget begrænset farvet vinyl!
For forudbestilling af denne – ring til os på 38 40 00 10.

Release 01 maj 2020. 

 

 

 

I starten af 2020 sprang rapperen Benjamin Hav fra Benal ud som soloartist. Han udgav hele to albums, der blev udgivet med kun én uges mellemrum. Nu udkommer både “Spice Up Your Life” og “Dit Syge Dyr” på vinyl. Selvom musikken denne gang er i Benjamins eget navn, disker han stadig op med den kontante levering og legesyge tilgang til sproget, som han er kendt for. Produktionerne er stadig i høj grad elektroniske, men der er nogle enkelte afstikkere. Lyt bl.a. til det country-klingende titelnummer på “Spice Up Your Life”.

Albummet udkommer også i en meget begrænset farvet vinyl!
For forudbestilling af denne – ring til os på 38 40 00 10.

Release 01. maj 2020. 

 

 

En af Danmarks mest populære rockbands vender tilbage d. 20. marts med albummet “Alter Echo”. Det er dog ikke en tilbagevenden til det Dizzy Mizz Lizzy, som vi kender. Nyt årti betyder ny lyd. Tim Christensen og band er dykket ned i mørket og udforsker i højere grad stemninger og klang. Som man kender det fra Beatles mesterværket “Abbey Road”, består b-siden af en medley, der er skabt i sammenhæng, men også kan nydes i små bidder.

Release 20. marts 2020. 

 

 

Der er gået en del rygter om nyt Suspekt album siden rap-gruppen slap singlen “Gonzo” i maj 2019. På under ét år er singlen gået hen og blevet et af drengenes største hits hidtil. Nu kommer Albertslund-trioens syvende studiealbum “Sindssyge Ting” endelig. Suspekt beskriver selv albummet som et møde mellem vanvid og videnskab. Pladen byder på numre der rammer over 10 minutter i spilletid, samt gæsteoptrædener fra bl.a. Anne Linnet og den nye kvindelige rap-stjerne Tessa.

Albummet udkommer på blå/sort dobbelt vinyl i lækker gatefold og som digipak CD.

Release 14. februar 2020. 

 

Efter 22 års albumpause er rap-gruppen bag landeplagen “Verdens Længste Rap” tilbage med splinternyt materiale.
Østkyst Hustlers er først og fremmest historiefortællere, og den nye plade er en fortælling om en mand i panikalderen, hvis liv ramler sammen om ørene på ham.

Østkyst Hustlers har en helt særlig tilgang til det danske sprog, og det oplever man også på “Titusind Timer”.

Release 07. februar 2020.

 

Gennem sin karriere har danske Agnes Obel holdt så højt et niveau, at både danske og udenlandske kollegaer er blevet grønne af misundelse. D. 21. februar udkommer Obels nye album “Myopia”, og kollegaerne kan atter gøre sig klar til, at rive sig selv i håret af frustration.

“Myopia” er blevet til efter længere tids selvpålagt isolation i hjemmestudiet i Berlin. Agnes har eksperimenteret med vokalforvridninger og forskellige indspilningsteknikker resulterende i et dystopisk univers, der udvider og udfordrer hendes klassiske tilgang til musikskrivning.

Release 21. februar 2020.

 

I sommeren 2019 væltede Jada den danske musikscene med sit smukke og imponerende debutalbum. “I Cry A Lot” blev af GAFFA kåret som årets danske album, og både Politiken og Soundvenue fulgte trop med en top 5 placering. Trods sin korte karriere har Jada også formået at vinde P3-Talent prisen, to steppeulve, en DMA og Kronprinseparrets Stjernedryspris.
Så er hun også formidabel live, hvilket et tætpakket telt på Roskilde Festival allerede har bevidnet om.

“I Cry A Lot” udkommer endelig på vinyl og ovenikøbet i en super lækker transparent orange udgave!

Release 24. januar 2020.

 

“Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund” er opfølgeren til Peter Sommers anmelderroste og prisvindende album fra 2018 “Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske”.

Albummets 10 skæringer er blevet til i samarbejde med Peters faste band Tiggerne samt et hav af medforfattere, der bl.a. tæller forfatter Knud Romer.

Om albummet har Peter Sommer selv udtalt:
“Når man vælger at gå med det der berømte flow, opleves det ofte som en stærk strøm hen over en ujævn bund. Fart på, alt kan ske. Som i en drøm. Drømmen vi elskede at drømme på sidste album er egentlig fuldstændig intakt her på Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund: et hak længere ind mod ens kerne, et hak længere ud mod alle de andre.”

Release 17. januar 2020.

 

Allerede som 15-årig udgav den danske hitmager Alex Vargas sit debutalbum. Siden er det blevet til et internationalt gennembrud og en udsolgt koncert i Royal Arena.

I maj 2019 udgav Alex Vargas “superEGO”. Den første af 3 EP’er der går i dybden med egoet. Kun 3 uger efter kom opfølgeren “EGOtrip”. D. 18. oktober afrunder han trilogien med “EGOmaniac” og samler hele molevitten i en vinyl-udgivelse, med den meget passende titel “EGO”.

Alex Vargas har beskrevet projektet som en mulighed for, at udvikle sin sangskrivning og samtidig udforske forskellige facetter af sig selv.

Release 18. oktober 2019.