Tag

psykedelisk

Browsing

Der har været stille i Tame Impala-lejren siden det mesterlige og genrebrydende “Currents” fra 2015. Efter en ventetid på næsten 5 år er enmandshæren bag projektet Kevin Parker tilbage. Den lange ventetid skyldes bl.a. Kevins perfektionisme, der tidligere har resulteret i over 1000 takes af én sang. Foruden at være en af rockmusikkens mest innovative kunstnere, har han også arbejdet tæt sammen med andre toneangivende kunstnere som Travis Scott, Lady Gaga og Kanye West.

På “The Slow Rush” træder de elektroniske elementer fra “Currents” endnu mere frem, og garanterer en drømmende rejse ned i Kevins psykedeliske univers.

Foruden den normale CD og LP version, udkommer albummet i en begrænset farvet vinyl.

Release 14. februar 2020.

 

I år har The Beatles pladen “Abbey Road” 50 års fødselsdag. De er dog ikke de eneste englændere der har noget at fejre. Det er nemlig også 50 år siden at, Bowie udgav sit andet studiealbum “Space Oddity”.

Pladen har fået et lækkert nyt 2019 remix og udgives i begrænset oplag. “Space Oddity” er en god opsummering af alt hvad Bowie havde været op til, og en forsmag på hvad der skulle komme. Så indeholder pladen selvfølgelig også det ikoniske titeltrack, der er blevet en sand Bowie-klassiker.

Release 15. november 2019.