Tag

rock/pop

Browsing

“It Is What It Is” er opfølgeren til det ekstremt populære album “Drunk” fra 2017. Thundercat er ikke kun en fantastisk bassist og sanger, han har også siddet i producer-sædet for nogle af tidens hotteste navne. Han var bl.a. en af de store kræfter bag Kendrick Lamars mesterværk “To Pimp A Butterfly”. Det nye album er blevet til i samarbejde med den altid dygtige Flying Lotus. “It Is What It Is” byder på gæsteoptrædener fra Steve Lacy, Childish Gambino, Lil B og Ty Dolla Sign.

Release 03. april 2020. 

 

 

 

Tilbage i starten af 00’erne bragte Strokes nyt liv i post-punk og garage rocken med deres anmelderroste debutplade “Is This It”. Soundvenue kårede pladen som 00’ernes absolut vigtigste udgivelse.

Efter 7 års album pause, er New York-giganterne tilbage med fornyet styrke. Indtil videre har vi både kunne lytte til den mesterlige synthpop-ballade “At the Door” og den klassiske Strokes banger “Bad Decisions”. Det tegner altså godt!

Pladen udkommer d. 10. april på vinyl, cd og super flot limited red vinyl med plakat til.
Du kan allerede pre-order alle 3 versioner!

Release dato flyttet til d. 1. maj

 

 

“Gigaton” er Pearl Jams 11. studiealbum – gruppens første album siden det grammy-vindende “Lightning Bolt” fra 2013.

Det flotte cover til albummet er et foto taget af den canadiske fotograf, filmskaber og havbiolog, Paul Nicklens. Titlen på fotoet er “Ice Waterfall” og afbilleder iskappen i Nordaustlandet, der smider voldsomme mængder smeltevand. Dermed prikker Pearl Jam allerede i omslaget til af tidens mest betændte emner: klimaet.

Release 27. marts 2020. 

 

 

 

Det poppede åbningsnummer “Last Day Under the Sun” på Volbeats nye album vidner umiddelbart ikke om, at vi har at gøre med et album fra de danske rock-giganter. Men al tvivl forsvinder som dug for solen, ved næste nummer “Pelvis on Fire”, der skriger af oldschool Volbeat. På trods af en anderledes start, så lever pladen fuldt op til sin titel. Det er Volbeat som vi kender dem, og fans kan roligt se frem til at “rewinde” og “replaye” pladen hele weekenden.

Release 02. august 2019.