Tag

singer/songwriter

Browsing

Da Archy Ivan Marshall, bedre kendt som King Krule, udsendte sit debutalbum i 2013, havde han blot rundet 19 somre. Den unge brites dybe, utæmmede stemme og  fængslende tekster kan minde om en ung Tom Waits, og han er da også hastigt på vej op i samme luftlag. Han seneste album “The Ooz” fra 2017 var en psykedelisk og mørk rejse ned i Archys sind. GAFFA kvitterede med fuldt hus og Soundvenue med 5/6 stjerner.

Det er ikke meget vi ved om det nye album “Man Alive!”, men Archy er kendt for at blande så alsidige genre som blues, trip-hop, surf rock og punk. Albummet lander d. 21. februar i hele 3 forskellige vinyl-versioner. En standard sort, en farvet hvid, og en farvet hvid der samtidig indeholder en flexi disk.

Release 21. februar 2020.

 

“Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund” er opfølgeren til Peter Sommers anmelderroste og prisvindende album fra 2018 “Elskede At Drømme, Drømmer Om At Elske”.

Albummets 10 skæringer er blevet til i samarbejde med Peters faste band Tiggerne samt et hav af medforfattere, der bl.a. tæller forfatter Knud Romer.

Om albummet har Peter Sommer selv udtalt:
“Når man vælger at gå med det der berømte flow, opleves det ofte som en stærk strøm hen over en ujævn bund. Fart på, alt kan ske. Som i en drøm. Drømmen vi elskede at drømme på sidste album er egentlig fuldstændig intakt her på Stærk Strøm Hen Over Ujævn Bund: et hak længere ind mod ens kerne, et hak længere ud mod alle de andre.”

Release 17. januar 2020.

 

“Thanks for the Dance” er det første Leonard Cohen album til, at udkomme efter hans død.

Albummet er en samling af sange som Cohen arbejdede på frem til sin død. Ved sønnikes hånd er de gjort færdige i en garage nær faderens hus. “Thanks for the Dance” bevidner endnu en gang om et sangskrivertalent uden sammenligning og er et smukt punktum på en lang og flot karriere.

Vinyl-udgaven kommer i en luksus-sleeve med guldfolie og er den perfekte afskedsgave fra et af musikkens største genier.

Release 22. november 2019.

 

Med det smukke dobbeltalbum “Ghosteen”, sætter Nick Cave & The Bad Seeds punktum på en trilogi, som blev indledt med “Push the Sky Away” og “Skeleton Tree”. I løbet af disse albums, har Nick Cave bevæget sig væk fra klassiske rock elementer og mod elektroniske lydlandskaber. På “Ghosteen” er landskaberne foldet helt ud, hvilket giver masser af plads til de personlige og poetiske tekster, der for det mest kredser om sorg.

“Ghosteen” byder samtidig på nogle af Nick Caves smukkeste og mest hjerteskærende vokaler. På åbningsnummeret “Spinning Song” får vi blandt andet falsetsang, hvilket meget sjældent høres fra Cave.

dobbeltalbummets første del består af 8 sange og anden del af 2 længere numre adskilt af en spoken word-sektion. Nick Cave har selv beskrevet første del som albummets børn og anden del som albummets forældre.

Albummet udkommer på vinyl og cd d. 8. november. Det udkom allerede digitalt d. 4. oktober.

Anmelderne har Nick Cave-vanen tro været svært begejstrede:

Politiken                  ❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Soundvenue         ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
GAFFA                      ⭐⭐⭐⭐⭐
Jyllands-posten  ⭐⭐⭐⭐⭐

 

Release 8. november 2019.