Tag

synth pop

Browsing

Efter 5 års albumpause vender Grimes tilbage med sit futuriske og utraditionelle popmusik. I 2012 brød Grimes igennem lydmuren med albummet “Visions”, som hun selv har produceret udelukkende i Apples gratis software Garageband. Musikmediet Pitchfork kårede sangen “Oblivion” til 2010’ernes absolut bedste single!

“Miss Anthropocene” er et konceptalbum der fortæller historien om en gudinde over klima. Skabt ud af elfenben og olie er Miss Anthropocene en dæmon som underholder sig ved verdens undergang.

Foruden den sædvanlige sorte vinyl udkommer pladen også i en flot pink version.

Release 21. februar 2020.

 

Der har været stille i Tame Impala-lejren siden det mesterlige og genrebrydende “Currents” fra 2015. Efter en ventetid på næsten 5 år er enmandshæren bag projektet Kevin Parker tilbage. Den lange ventetid skyldes bl.a. Kevins perfektionisme, der tidligere har resulteret i over 1000 takes af én sang. Foruden at være en af rockmusikkens mest innovative kunstnere, har han også arbejdet tæt sammen med andre toneangivende kunstnere som Travis Scott, Lady Gaga og Kanye West.

På “The Slow Rush” træder de elektroniske elementer fra “Currents” endnu mere frem, og garanterer en drømmende rejse ned i Kevins psykedeliske univers.

Foruden den normale CD og LP version, udkommer albummet i en begrænset farvet vinyl.

Release 14. februar 2020.

 

På “Hyperspace” fortsætter Beck hvor han slap. Fuldstændig i tråd med det grammy-vindende album “Colors” er det både dansevenligt og poppet. Samtidig går det i fuldstændig modsatte retning. Lige så stort og voluminøst som “Colors” var, lige så minimalistisk og underspillet er “Hyperspace”. Beck har forsøgt, at ligge sine tendenser til det produktionstunge på hylden og i stedet søge mod en mere fri og umiddelbar lyd. Ikke helt dumt har han rekrutteret hitmageren Pharrell Williams, som er kendt for sine minimalistiske og effektive produktioner. Foruden at have ageret producer og sangskriver er det tydeligt, at den Japan glade Pharrell også har været inde over den visuelle stil.

“Hyperspace” kommer i en lækker sølvfarvet udgave der er eksklusiv til fysiske butikker, som undertegnede!

Tjek iøvrigt den flotte musikvideo til sangen “Uneventful Days” forneden, der er instrueret af Blood Orange.

Release 22. november 2019.

 

Taylor Swifts 7. studiealbum har kun været udgivet i forskellige CD-formater, men nu lander den endelig på vinyl!

Efter den mørke afstikker “Reputation” har Taylor genfundet sig selv. “Lover” er en fejring af kærligheden i al dens kompleksitet. Med en dybt personlig og ærlig sangskrivning, kommer man tættere på verdensstjernen, end nogensinde før. På sidste halvdel af pladen, finder man bl.a. nummeret “Soon You’ll Get Better”  som er dedikeret til Taylors kræftramte mor.

Release 15. november 2019.

Vinyl
219,95 kr.

Bestil eller få lagt til side i Sound, Fiolstræde 26, Kbh. K.
Ring til os på 38 40 00 10
eller skriv til sound@accord.dk

Der er ingen tvivl om, at mange har ventet spændt på nyt fra popdronningen. ”Lover” har da også slået Apples rekord for flest forudbestillinger på én dag. 

Op til udgivelsen, har Taylor kastet referencer ud til både sommerfugle og havfruer. Helt i tråd med det pastelfarvede udtryk på albumcoveret.  Pladen forventes derfor også, at have en blødere lyd end ”Reputation” fra 2017, hvor hun kørte et slange-tema. Uanset hvad hun finder på, kan man altid regne med solid rendyrket popmusik.