Tyler, the Creator har været hiphop-skolens kakerlak-slugende slemme dreng, der helst ville dolke Bruno Mars, flirte med præsten og brænde ting. Han har også været klassens introspektive dreng, der foretrækker at sidde på en blomstereng og snakke om sine følelser.

Uanset hvad, har Tyler altid haft følelserne ude på tøjet og det har han også på sit seneste udspil.
”IGOR” er fortællingen om enden på et forhold og hvor hårdt det kan være at acceptere det.

Produktionerne trækker tydeligt på 60’er og 70’er soul, men er ofte mixet sammen med et overvæld af stemmer og grimme synthesizers, som giver det et helt andet udtryk. Midt i alt dette vælter Tylers egen pitch-shiftede vokal rundt. Han forsvinder ofte helt i lydbilledet, for pludselig at dukke op igen.

På ”IGOR” lader Tyler sig rive med af produktionen og følelserne, resulterende i en af årets mest sanselige hiphop-albums.

Release 04. oktober 2019.

Vinyl
159,95

Bestil eller få lagt til side i Sound, Fiolstræde 26, Kbh. K.
Ring til os på 38 40 00 10
eller skriv til sound@accord.dk

 

Der lukket for kommentarer